Folkemødet 2018 – Når asylcentret bliver en del af lokalsamfundet

Der åbner og lukker konstant asylcentre rundt omkring i landet. I forskningen, og i den offentlige debat, forstås ’asylcentret’ oftest som en afgrænset social institution, der står uden for det øvrige samfund. Typisk er asylcentre dog forbundet med det omgivende samfund på flere måder, socialt, økonomisk og infrastrukturelt.

I debatten er der fokus på de reaktioner, som placeringen af asylcentre skaber lokalt, f.eks. i form af ”velvilje” eller ”modstand”. Til gengæld overser vi nemt de mange allerede eksisterende lokale sammenhænge og vilkår, som et asylcenter placeres midt i – og aktualiserer på nye måder. Og vi overser nemt, hvordan asylcentre, der har eksisteret i et lokalsamfund i mange år, over tid kan være blevet en indoptaget del af det lokale samfundsliv.

Baseret på eksempler fra bl.a. Langeland, Jelling og Norddjurs belyser vi den forbundethed, som i det daglige er at finde mellem asylcentre og det danske samfund.

Deltagere

  • Julie Sommerlund, Prodekan, Københavns Universitet
  • Birgitte Romme Larsen, Postdoc, Københavns Universitet
  • Zachary Whyte, Lektor, Københavns Universitet

Kontaktpersoner

Mie Harting Egefelt, Københavns Universitet, 93 56 52 93
Mette Lynge Hansen, 72 31 84 65