Debatmøde Europa eller kaos? Europæisk identitet ifølge de intellektuelle
Program:
- Introduktion til arrangementet ved Morten Dyssel
- Indlæg om Georg Brandes ved Uffe Østergård
- Indlæg om Francesco Nitti ved Gert Sørensen
- Indlæg om Thomas Mann ved Per Øhrgaard
- Efterfølgende diskussion
”Europa er ikke i krise. Europa er døende. Naturligvis ikke Europa rent geografisk, men Europa som idé. Europa som en drøm, en plan og et projekt.” Sådan lød de indledende ord i det manifest, Tro på Europa eller dø, som et antal fremtrædende europæiske intellektuelle tidligere på året lod indrykke i en række europæiske aviser (se f.eks. Politiken den 2. februar 2013). Til trods for den dystre prognose om et Europa, der økonomisk såvel som kulturelt på ny smuldrer for øjnene af os, maner manifestets forfatter Bernard-Henri Lévy og hans medunderskrivere (bl.a. Salman Rushdie, Umberto Eco og Györgi Konrád) ikke alene til eftertanke, men også og især til omgående handling: ”Enten tager Europa endnu et afgørende skridt i retning af politisk integration, eller også træder det ud af historien og ud i kaos.”
Europa eller kaos? Finans- og eurokrisen har givet det spidsformulerede spørgsmål ny næring og aktualitet, men stikker samtidig langt dybere, end hvad mediernes nyhedsdækning giver indtryk af. Det drejer sig ikke blot om et plaidoyer for en øget politisk integration i EU, men også om noget mere fundamentalt: følelsen af kulturelt slægtskab – eller måske mangel på samme – på tværs af sejlivede nationale skel og særinteresser.
Det omstridte spørgsmål om en europæisk identitet og om europæiske værdier var i højeste grad på den intellektuelle dagsorden under den ”europæiske borgerkrig” i første halvdel af det turbulente tyvende århundrede. Det kan derfor være værd at vende blikket bagud mod nogle af de mange intense identitetsdiskussioner, der fik bølgerne til at gå højt blandt europæiske intellektuelle før etableringen af det økonomisk-politiske europæiske fællesskab efter Anden Verdenskrig.
Hvilke tanker om Europa som idé, drøm, plan og projekt gjorde sig gældende dengang? Kan vi i dag, hvor Europa menes at befinde sig i en livstruende situation, drage nogen nytte af disse for længst formulerede forestillinger om en paneuropæisk kultur som et værdigrundlag med grobund for en større samhørighedsfølelse og ansvarsbevidsthed mellem de europæiske borgere?